Hvorfor vælge Trinus Rejser?

For os er rejser ikke bare en beskæftigelse – det er en passion. Dette er også grunden til at vi ikke har åbningstider, for det har en passion ikke! Vi er åbent fra den første kollega vågner, til den sidste går i seng – og vi har både A- og B-mennesker, så det er som regel fra tidlig morgen til sen aften – også i weekenderne! 

Vi kalder vores rejser for eventyr, for det er hvad de er; eventyr for livet. Vi ved hvad vi taler om og vi har rejst til alle vores destinationer, oplevet alt der er at opleve og lavet alle fejlene – så du ikke skal. Vores fornemmeste opgave er at tilbyde vores absolutte ekspertise i øjenhøjde, så vi kan finde frem til lige præcis dit drømme-eventyr. Og hey! Så gør vi det til markedets bedste pris! 

Skriv til os

Hvad siger vores rejsende?

Vi tog sidste år fat i Trinusrejser, for at få sammensat vores drømmerejse. Lasse var helt fantastisk og vidste lige hvordan han skulle sammensætte lige præcis vores rejse. Vi havde mange krav til hvad vi ville og hvad vi ikke ville, og dette formåede Lasse at få opfyldt.
I de tre måneder vi nåede at være afsted, var Lasse altid til at kunne kontakte, hvis vi havde spørgsmål, og det gav os en tryghed når vi var på den anden side af Jorden.
Da Danmark lukkede ned og de rådede alle danskere der var i udlandet om at komme hjem, var Lasse helt uundværlig. Han skrev hurtigt til os, at han synes vi skulle komme hjem, og det besluttede vi os derfor for. Lasse fik sammen med vores forældre booket en flybillet til os, og vi rejste hjem mod Danmark fire dage senere.
Vi håber i fremtiden at kunne få afsluttet vores drømmerejse ordentligt, og gerne med hjælp fra Trinusrejser.
Kan kun varmt anbefale Trinusrejser!

Cecilie / Trustpilot

Vi tog i januar/februar måned kontakt til Lasse i Trinusrejser, for at søge hjælp til sammensætning af en rejse på 3 uger. Vi spurgte flere rejsekonsulenter, men om prisen ved Trinus var havde været højere end ved de andre (den var såmen lavere hos Lasse), så havde vi stadig valgt Trinusrejser. Vi fik den mest venlige, forstående og professionelle vejledning til sammensætning af vores rejse til Vietnam og Bali, som han også bookede for os. Skæbnen skulle dog være den, at vi må aflyse grundet Corona, hvor igen, super rådgivning og mulighed for aflysning hos ham, selvom han ikke stod til at skulle gøre det endnu, grundet tidspunktet for rejsen.

Så alt i alt, skal man rejse, hvor man ønsker lidt råd og hjælp til booking mv. skriv til Trinusrejser! Om de så ikke kan komme med den bedste løsning, så de også ærlige om det.
Er verden fredelig og rolig igen næste år, så er vi ikke et sekund i tvivl om, hvem vi skal have fat i til den tid!
Mange mange flere end 5 stjerner herfra til Lasse og Trinusrejser.

Jacob / Trustpilot

Hvis man skal ud på en længere rejse, så uden tvivl vælg Trinusrejser. De er klart de billigste på market, og er super professionelle. Vi rejste samlet 3 måneder, og der var ingen problemer overhoved, hvis der var noget, skrev vi bare. Uden tvivl tjek deres hjemmeside ud og få et uforpligtende tilbud.

Det var den bedste oplevelse jeg nogensinde har haft.
God rejse👏

Jakob Hansen / Trustpilot

Trinus Rejser har simpelthen gjort min rejse både perfekt og helt smooth! De er altid kun en mail væk, når man har et spørgsmål på farten, og så har de altid et godt rejseforeslag, selv når man stiller mange krav på samme tid – Alt i alt fremragende!

Malene / Trustpilot

Vi er din virtuelle rejsekammerat, og vi er med hele vejen!

Hos Trinus Rejser lægger vi stor vægt på sikkerhed, tryghed og den personlige relation. Derfor får du tildelt en helt personlig rejsekammerat hos os, der er med dig hele vejen – lige fra du booker din tur, til du har dansk jord under fødderne igen efter dit livs eventyr. 

Dette betød eksempelvis, at da Covid-19 ramte var vi de eneste der ikke havde nogen ventetid på telefonen, da alle havde en personlig rejsekonsulent der tog direkte kontakt til dem. Da vi har åbent i alle vores vågne timer, betød det ligeledes at den personlige rejsekonsulent havde kontakt med de rejsendes forældre – i aften-timerne og weekenderne, og alle blev hentet hurtigt og sikkert hjem. 

Skriv til os

Mød teamet!

Lasse Finderup, rygsæk, backpack, backpacker, bandana

Lasse Finderup
Stifter & Rejsekonsulent

“At rejse er at få minder for et helt liv, på blot et par uger”

 

I mine sabbatår rejste jeg med en kammerat fra gymnasiet til Australien, New Zealand og Asien. Når man rejser i sit sabbatår oplever man hvad absolut frihed er. Ingen bekymringer, bare det rå “nu” der er så flygtigt i hverdagens ræs.

Minderne fra vores rejser kan give en ro der overgår alt andet, og de bliver hos os resten af livet. Derfor kan rejser aldrig opgøres i kroner og ører, da man altid er sikker på at få langt mere end man har betalt for.

Rohini Baunegaard, Rohini Oddershede, Trinus Rejser, Guide, rejsearrangør

Rohini Baunegaard
Rejsekonsulent & Humørbombe

“Følelsen af at stå med en one-way flybillet i hånden, giver det vildeste sus i maven”
 
Jeg elsker at rejse, og opleve nye kulturer. Jeg rejste til Asien alene for at kombinere arbejde med det jeg elsker mest: at rejse. Efter et par uger brugte jeg mine fridage på at rejse rundt i landet og opleve alt det “skjulte”, som du normalt ikke ville opleve som almindelig turist.
 
 
 
Kenneth Hallengren, Trinus Rejser, Tinus Rejser, udsigt, ferie, hav, natur

Kenneth Hallengren
Rejsekonsulent & livsnyder

”Lad verdenen forvandle sig til et postkort for øjnene af dig”
 
Jeg rejste alene til Australien uden en returbillet og få dage efter, stod jeg på et dansegulv ude på vandet, med nye venskaber fra hele verdenen. Her stod vi, på et flydende diskotek, med bagende sol og fejrede Australiens nationaldag på en yacht. Sytten nye venskaber fra alle sider af kloden og alle venskaber som jeg få dage forinden ikke vidste eksisterede.
 
Det er det rejser kan – Det er derfor jeg rejser.
Katrin Reinert, Trinus Rejser, Færøerne, Tinus Rejser

Katrin Reinert
Rejsekonsulent

“Oplev verden, imens du er ung og fri – du kan altid vende hjem igen”
 
Jeg besøgte indianerstammer i Venezuela, og blev slået omkuld af ren fascination og kulturchok. En 19 årig kvinde var gravid med sit fjerde barn, og grinte højlydt ad min søster, som ingen børn havde på samme alder. Denne kæmpe kulturforskel sås også i deres økonomiske tilstand, hvor indianerbørnene drak, tissede og badede i en og samme flod. En oplevelse og sorgfølelse jeg aldrig glemmer! Og lige præcis derfor jeg elsker at rejse – at se og udvide min verdenshorisont samt værdsætte, hvor meget vi har at være taknemlige for i den vestlige verden.
Sean Lemas, Mand, natur, jungle, ferie, Trinus Rejser

Sean Lemas
Rejsekonsulent & spasmager

“Den bedste uddannelse man kan få, er at rejse”

 

Det jeg elsker ved at rejse er, at få oplevelser for livet, nye bekendtskaber fra hele verden og den absolutte frihed man bare ikke finder andre steder i livet. Jeg husker da jeg var på vej tilbage til Queenstown (New Zealand), efter at have bungyjumpet Nevis Bungy Jump (et af verdens højeste!), lige der i bussen besluttede jeg mig for at ændre mine rejseplaner. Det betød at jeg få dage efter lå i vandet i Thailand og dykkede med Hvalhajer. Det er lige netop det der gør backpackerrejserne til noget helt særligt for mig. 

Trinus Rejser, Mand, Tinus Rejser, Park, Frederiksberg Have

André Thomsen
Rejsekonsulent

”Der er altid nye steder med nye oplevelser”

 

Det bedste ved at rejse er, at du aldrig løber tør for muligheder. Verden er fuld af nye steder at udforske, nye mennesker at møde og nye ting at lære. I mit sabbatår hvor jeg rejste rundt i Asien, var jeg over mange bjerge med hver deres unikke udsigt og natur. Bjerge kan synes ens, men du kan først se forskellen når du oplever det med egne øjne. Det er de oplevelser en rejse kan give dig, og jeg ser frem til mange flere.

 

De mest fantastiske DESTINATIONER

Vil du skydive i Australien? Svømme med Manta Rays i Fiji? Eller har du en helt tredje drøm? Vi elsker vores destinationer, og håber du finder dem lige så spændende som vi gør. Uanset om du gerne vil holde dig til et enkelt land, eller du virkelig er eventyrlysten og vil opleve 7 lande, så glæder vi os som små børn til at høre om dine drømme. Hvis der er noget du er i tvivl om, så skriv til os! Vi sidder næsten altid klar på live-chatten eller mail, og ellers svarer vi så snart vi har mulighed for det!