Den komplette pakkeliste!

Den komplette pakkeliste!

 

At pakke til sin drømmerejse skal ikke være stressende!

Derfor har vi sammensat en komplet pakkeliste til dig, så alt du behøver at bekymre dig om, er at sætte flueben så du husker det hele!

Alle pakker forskelligt…

Alle pakker forskelligt når det skal ud og rejse! Derfor skal den nedenstående pakkeliste ikke tages som et facit, men nærmere en guide eller et udgangspunkt. Så hvis du vil have din gode gamle uld-sweater med til Thailand, så skal du være mere end velkommen!

Pakkelisten er udført ud fra at den skal kunne bruges til alle destinationer. Dog vil der kunne være nogle justeringer såfremt man eksempelvis tager en tur til New Zealand i deres vinter-halvår. 

Pakkelisten bliver løbende opdateret, i takt med at vi også modtager tilføjelser eller generelt gode tips og tricks! 

Det uundværlige:

 – Pas (+ evt. kopi af dette)
 – Kreditkort
 – Vigtige dokumenter: rejsevouchers, rejseforsikring, flybilletter,  (Send dem evt. til dig selv på mail, så du altid kan finde dem)
 – Medicin
 – Telefon
 – Rygsæk/Kuffert/Taske til det hele

Det basale:

 – Lille rygsæk til hverdagsbrug på turen 
 – Toiletsager (Tandbørste, tandpasta, shampoo, deo, cremer, negleklipper, evt. bind/tamponer, evt. kontaktlinser, evt. solcreme hjemmefra)
 – Hovedtelefoner
 – Kamera
 – Solbriller
 – Evt. Schweizerkniv med flere funktioner 
 – Powerbank
 – Evt. briller 
 – Opladere til div. 
 – En god bog 
 – Evt. adaptere (alt efter hvor du skal hen)
 – Evt. lille førstehjælpssæt
 – En stikdåse – så får i eks. 3 danske stik, kun med én adapter!

Tøj og fodtøj:

 – Undertøj (Underdele og overdele)
 – Strømper
 – T-shirts/skjorter/trøjer
 – Bukser/shorts/kjoler/nederdele
 – Badetøj 
 – Håndklæde (Evt. strandhåndklæde + mikrofiber)
 – Sko der er gode at gå i
 – Klipklapper eller sandaler (Kan ofte købes billigt på destinationen)

Eventuelle:

 – Studiekort – også selvom det er udløbet kan det  nogle gange virke!

– Myggespray – det danske virker som regel ikke mange steder – køb derfor lokalt for at være sikker på at det virker

– Bæltetaske – til alle småtingene man gerne vil have med på farten og rygsækken er for stor 

 – Lagenpose – alt efter hvor du skal hen kan det være rart at have en lagenpose med

 – En lille hængelås – nogle gange kan man lægge ens bagage i et lille skab, og så er det meget rart at kunne sætte en lås på (En lås med kode istedet for nøgle sikrer at du aldrig mister nøglen!)

 – Solcreme hjemmefra – solcreme i Danmark er af høj standard og beskytter tit bedre end det man kan købe i eksempelvis Asien. Dog er det en del billigere i Asien, og hvis man går efter de større mærker er det naturligvis det samme. 

 – Pandelampe

 – Ekstra pasbilleder til visum og des. lign. 

 – Vaccinationer og herunder vaccinationshæfte

 – Mikrofiberhåndklæde – det fylder næsten intet og er altid rart at have ved hånden

 – Eventuelt poser til at pakke i! 

Nogle få afsluttende råd…

 – Start med at pakke i god tid!

 – Pak eventuelt i poser med eksempelvis; Undertøj, t-shirts, shorts osv. Så er det super let at finde rundt i tasken. 

 – Snak med venner/familie/rejsemakkere om hvad du har pakket – det kan altid være de husker noget du har glemt!

Vi ønsker dig en helt fantastisk tur

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *